Hvorfor professionel byggerådgivning?

Byggeri har aldrig været mere komplekst og teknisk end det er i dag. Det er en af årsagerne til, at der stadigvæk forekommer uacceptabelt mange fejl og mangler i dansk byggeri, og at stadig flere byggeopgaver ender med juridisk slagsmål mellem bygherren og byggefirmaet. Det kunne ofte være undgået med ordentlig byggerådgivning.

Hvis man vil sikre sit byggeri mod ubehagelige overraskelser, så skal man som minimum gøre følgende:

  • Beskrive byggeopgaven præcist mht. kvalitet og omfang
  • Aftale en professionel byggekontrakt med udgangspunkt i opgavebeskrivelsen
  • Gøre brug af uvildigt tilsyn under udførelsen
  • Gøre brug af en byggerådgiver med den rette byggerådgiver uddannelse og teknisk indsigt

Hvis man ikke selv er i stand til at udføre arbejdet, skal man gøre brug af en professionel byggerådgiver.

Læs mere under billedet…

Raketvidenskab

Husk den vigtige opgavebeskrivelse, som sikrer byggeriet på flere områder

Beskrivelsen af byggeopgaven er måske en af de vigtigste opgaver for at sikre, at byggeriet bliver vellykket, og det bør udføres af en byggesagkyndig.
Hvorfor beskrivelsen er så vigtig, skyldes bl.a. at den er med til at sikre:

  • En klar beskrivelse af opgavens omfang og kvalitet, så der ikke opstår misforståelser mellem bygherren og byggerådgiveren eller byggefirmaet.
  • At man kan indhente sammenlignelige tilbud fra forskellige byggefirmaer og derved sikre, at alle tilbuddene indeholder det samme.
  • En klar og præcis byggekontrakt, hvor ingen er i tvivl om, hvad kontrakten indeholder.
  • At byggefirmaet har en klar og præcis beskrivelse af, hvad der skal udføres.
  • Et klart aftalegrundlag, hvis der opstår uoverensstemmelser mellem bygherren og byggefirmaet.

Investér i byggerådgivning og få sikkerhed og spar penge og tid

Klahn Arkitekt & Byggerådgivnings erfaring er, at de penge, som en bygherre investerer i god uvildig bygherrerådgivning tjener sig selv hjem, da omfanget af fejl og mangler i byggeprojektet minimeres væsentligt. Det kan f.eks. være fejl og mangler, misforståelser, dårligt beskrevet udbudsmateriale, dårlig kontrakt med entreprenøren, en for stram tidsplan o.l., som ofte koster bygherren mange uforudsete ekstraomkostninger og en masse ærgrelser.

Du kan ofte også spare tid, da du ikke risikerer at skulle bruge en masse tid på at løse og diskutere problemer med dit byggefirma samt gå og være nervøs for, om arbejdet nu også bliver udført korrekt. Det kan være en hård prøve for dig og din familie, hvis byggeriet trækker ud pga. fejl og mangler, samtidig med, at der måske er en masse uoverensstemmelser om ekstraregninger vedr. hvem der skal betale dem.

Bare det at entreprenøren eller byggefirmaet ved, at bygherren har koblet en uvildig byggerådgiver på som tilsynsførende på projektet gør, at de strammer sig an og har ekstra fokus på kritiske byggedetaljer.

Husk at få en professionel aftale med din byggerådgiver

Mange tænker ikke over, at det er vigtigt med en professionel rådgivningsaftale, når man gør brug af uvildig byggerådgivning, og man skal være mindst lige så påpasselig, som når man skal aftale en byggekontrakt med et byggefirma. Dvs. at aftalen skal være så præcis, at der ikke er nogen tvivl om, hvad aftalen indeholder og hvilken jura, som er gældende, hvis der sker uoverensstemmelser. Klahn Arkitekt & Byggerådgivning kan stå for forventningsafstemning på det rigtige tidspunkt. En byggerådgivers job er præcist og 100 procent, at varetage DINE interesser.

En god rådgiveraftale tager typisk udgangspunkt i ABR89 (Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand) eller AB-Forbruger bør som et minimum indeholde følgende:

  • Rådgiverens navn, adresse og CVR-nr.
  • Kundens navn og adresse.
  • Hvilken rådgivning, der skal udføres.
  • Hvornår rådgivningen skal være færdig.
  • Hvad rådgivningen koster.
  • Hvordan rådgiveren skal betales.
  • Rådgiverens forsikringsforhold.
  • Skal kunden selv udføre noget (hente tegninger hos kommunen, beskrive alle materialer o.l.)?
  • Er der brug for eksterne rådgivningsydelser (ingeniør, landmåler, geoteknikker)?

Nutidens byggeri er mere krævende end i gamle dage

Som bygherre skal man have for øje, at byggeri er et meget sammensat og komplekst produkt, og i rollen som bygherre kræver det derfor betydelig viden og omhu at kunne overskue al den viden. Det er derfor en kæmpe fordel at have en loyal byggerådgiver involveret.
Nogle af årsagerne til det er bl.a.:

  • At der i løbet af de seneste år er kommet flere og flere lovmæssige krav til byggeri, bl.a. vedr. isolering, brand, lyd, radon, statik.
  • Pga. de mange lovkrav i dag, skal man bl.a. have styr på Bygningsreglementet, SBI –anvisninger, BYG-ERFA blade og monteringsvejledninger fra producenter.
  • At der er udenlandske håndværkere/ firmaer, som ikke kender til dansk byggeri.
  • At der i en byggesag er mange aktører, som skal samarbejde. Det kan være arkitekten, bygningskonstruktøren, landmåleren, ingeniøren, mureren, tømreren og maleren.
  • At der i dag findes mange tusind byggematerialer og byggemetoder, som betyder, at ikke to byggesager er ens.
Byggeri i dag er ikke ligesom i gamle dage, hvor der ikke var så mange forskellige måder at bygge på, og der var ligeledes heller ikke så mange lovkrav. Derfor kan man ofte heller ikke finde særlig mange tegninger på ældre ejendomme, og hvis der er tegninger, så er de ikke særligt detaljerede.

Flest fejl og mangler sker i privat byggeri pga. manglende professionel og uvildig byggerådgivning

Statistikkerne fra bl.a. Byggeskadefonden viser, at der desværre i dag er alt for mange fejl og mangler i dansk byggeri. Ca. 70 – 80 % af alle disse fejl og mangler forekommer i privat byggeri, hvilket bl.a. skyldes, at mange private bygherrer ikke gør brug af rådgivning og ofte sparer det væk, fordi de synes, det er for dyrt, og de hellere vil have for eksempel et lidt dyrere køkken.

Men derved bliver byggeopgaven ikke beskrevet og tegnet, så der kan aftales en klar byggekontrakt, og håndværkerne kan derved selv vælge løsninger og kvalitet. Ligeledes bliver der heller ikke udført professionelt tilsyn under byggeriet.

Ofte henvender den private bygherre sig direkte til et byggefirma og beder dem om at give et tilbud og bygge, hvilket også kan være godt i små opgaver, men en opgave behøver ikke at være særlig stor, før det er en god ide at tilknytte en professionel byggerådgiver.

Klahn Arkitekt & Byggerådgivnings erfaringer med, hvor det typisk går galt i byggeri:

  • Byggefirmaet har givet tilbud ud fra en dårlig beskrivelse af byggeopgaven, f.eks. ud fra en løs skitse eller blot en mundtlig forklaring.
  • Beskrivelsen af projektet er for dårlig og derved også aftalegrundlaget.
  • Der er ikke aftalt en ordentlig juridisk byggekontrakt, så hvis der opstår problemer, så er der ikke noget konkret at forholde sig til.
  • Der er valgt et byggefirma, som ikke er dygtigt nok eller har nok erfaring.
  • Der er valgt en rådgiver der ikke har
  • Byggeopgaven skal ændres midt i udførelsesfasen, fordi der ikke har været et ordentligt projektmateriale, så opgaven ikke har været forberedt godt nok.