At bygge uden en byggekontrakt svarer til at spille en fodboldkamp uden spilleregler og dommer.
Som bygherre er du beskyttet af købe og aftaleloven, når du indgår en aftale med et byggefirma. Men lovgivningen på området er langt fra tilstrækkelig, når det gælder din beskyttelse i en byggesag. Her er det nødvendigt at havde en udførlig byggekontrakt.
Klahn Arkitekt & Byggerådgivning kan hjælpe dig med at udarbejde en grundig og professionel entreprisekontrakt med en håndværker eller entreprenør, hvis du har fået et tilbud, som du gerne vil gøre brug af. Byggekontrakten er nok et af de vigtigste dokumenter for en bygherre, og det er derfor vigtigt, at den er udført professionelt og korrekt.
Hvad indeholder en byggekontrakt?
- En grundig vurdering af, om dit byggeprojekt (beskrivelser, tegninger o.l.) er egnet som kontraktgrundlag.
- Hvis du har fået flere forskellige tilbud, så hjælper vi dig med at vælge det bedste tilbud.
- I nogle tilfælde kan vi hjælpe dig med at forhandle dig frem til et billigere tilbud.
- En professionel byggekontrakt iht. AB18 eller AB-Forbruger, hvor der bl.a. bliver taget stilling til f.eks. sikkerhedsstillelser, dagbøder, betalinger, forsikringer o.l.
- Der bliver aftalt klare professionelle spilleregler, hvis der skulle opstå problemer under byggeriet.
LÆS OGSÅ: Få gennemarbejdet tegninger og beskrivelse, som sikre kvaliteten og opgavens omfang
LÆS OGSÅ: Indhent tilbud på den professionelle måde, så du nemt kan sammenligne tilbuddene, – udbudsmateriale
Hvad er fordelen ved en professionel byggekontrakt?
Erfaringer viser, at ca. halvdelen af alle de sager fra private bygherrer, som ender i retten mod en håndværker eller entreprenør, må droppes pga. for dårligt aftalegrundlag.
- En professionel kontrakt, herunder projektbeskrivelse, er det vigtigste for at sikre et godt byggeprojekt.
- En detaljeret kontrakt er det samme som at have en klar aftale.
- Klahn Arkitekt & Byggerådgivning starter altid med en grundig vurdering af, om dit byggeprojekt (beskrivelser, tegninger o.l.) er egnet som kontraktgrundlag. Hvis ikke, risikerer du, at dit byggeprojekt bliver en dårlig oplevelse, f.eks. pga. ekstra regninger, uoverensstemmelser med byggefirmaet, dårligere kvalitet end forventet, etc.
- Hvis man ikke har en detaljeret og professionel byggekontrakt risikerer man, at byggeriet bliver bliver dyrere og tidsplanen skrider.
LÆS OGSÅ: Få sikkerhed, værdi og tryghed i din byggeopgave, – hvorfor rådgivning
LÆS OGSÅ: Din sikkerhed for god byggerådgivning, – sådan arbejder vi
Hvilket materiale skal jeg have klar inden udførelsen af en byggekontrakt?
Inden en byggekontrakt med et byggefirma kan udføres, så skal man have et tilbud fra et byggefirma, man ønsker at gøre brug af. Hvis man ønsker tilbud fra byggefirmaer, så kan man gøre brug af produktet Udbudsmateriale.
LÆS OGSÅ: Indhent tilbud på den professionelle måde, så du nemt kan sammenligne tilbuddene, – udbudsmateriale
Tid & Pris
Det afhænger af projektets størrelse, kompleksitet, og hvilken rådgivning du har brug for. Hvis du har behov for supplerende information, så skriv endelig en mail eller ring til os.
Hvilken rådgivning har du typisk brug for, efter du har fået en kontrakt med et byggefirma?
Efter du har fået en byggekontrakt med et byggefirma, skal byggefirmaet i gang med at bygge.
Den efterfølgende rådgivning, som du typisk vil have brug for, kan være følgende:
Udbudsmateriale til indhentning af tilbud
Hvis du gerne vil have en visuel tegning af dit projekt, f.eks. en tilbygning, et økonomiskøn over samtlige udgifter, en liste over alle hovedaktiviteter samt en overordnet tidsplan – Læs mere om Udbudsmateriale til indhentning af tilbud
Byggemøder
Hvis et byggefirma skal bygge for dig, og du gerne vil have din egen uvildige professionelle byggerådgiver med til byggemøderne, som varetager dine interesser mht. f.eks. økonomi, byggeteknik, tidsplan – Læs mere om byggemøder
Byggekontrol
Hvis et byggefirma skal bygge for dig, og du gerne vil have en uvildig professionel byggerådgiver til at varetage dine interesser mht. bl.a. kontrol af fejl og mangler, tidsplan og økonomi – Læs mere om Byggekontrol
Tips og gode byggeråd
En byggetilladelse er ingen garanti for, at dit byggeri er lovligt
Mange tror, at en byggetilladelse fra en kommune er ensbetydende med, at projektet er kvalitetssikret af kommunen, og at alle løsninger er godkendt og overholder alle love og regler. Men det er langt fra tilfældet. Kommunerne ser nemlig kun på de bygningsregulerende bestemmelser som for eksempel bygningens højde og afstand til skel. Alt andet skal ansøgeren selv sikre sig er i orden.
Byggeloven foreskriver nemlig, at ansøger efter endt byggeri skal dokumentere over for kommunen, at byggeriet lever op til regler for radon, fugt, isolering, lyd, stabilitet og lignende ved at indsende tegninger, beskrivelser, beregninger og lignende. Det gøres med detaljerede byggetegninger, der beskriver varmetabsramme eller energiberegning og indeholder eventuelle ingeniørberegninger.
Flest fejl og mangler sker i privat byggeri
Der er alt for mange fejl og mangler i dansk byggeri. Det fortæller blandt andre statistikker fra Byggeskadefonden.Ca. 70 til 80 % af alle disse fejl og mangler forekommer i privat byggeri. Det skyldes blandt andet, at mange private bygherrer ikke gør brug af rådgivning og ofte sparer det væk, fordi de synes, det er for dyrt.
Vores erfaring er, at byggeopgaver ofte bliver beskrevet og tegnet således, at der ikke kan aftales en klar byggekontrakt. Håndværkerne kan dermed selv vælge løsninger og kvalitet.
Ligeledes bliver der heller ikke udført professionelt tilsyn under byggeriet, som der gør ved offentlige byggerier. Ofte henvender den private bygherre sig direkte til et byggefirma og beder dem om at give et tilbud og bygge.Det kan være godt til små opgaver, men en opgave behøver ikke at være særlig stor, før det er en god idé at tage en professionel byggerådgiver ind over. Det hjælper vi jer med.
Valg af byggerådgiver er mindst lige så vigtigt som valg af byggefirma
Et byggeri kan ende i en katastrofe, hvis man har valgt et dårligt byggefirma. Men et forkert valg af byggerådgiver kan også have fatale følger for jeres byggeri.
En byggerådgiver skal have den fornødne byggetekniske viden, have professionel erfaring og give jer den rigtige rådgivningspris, således at den samlede rådgivning og kontrol lever op til jeres forventninger.
Det er derfor vigtigt, at I vælger den rigtige byggerådgiver til at løfte opgaven. For ligesom der findes dårlige byggefirmaer, findes der også dårlige byggerådgivere.
Afsæt derfor altid god tid til at sikre, at jeres byggerådgiver er den rigtige for jer og jeres projekt, og at I får en professionel rådgiveraftale for byggeprojektet.
Husk, at den billigste rådgiver ikke nødvendigvis er det bedste eller billigste valg i længden.
Sådan får du sammenlignelige byggetilbud
Klahn Arkitekt & Byggerådgivning har erfaret, at et godt og detaljeret beskrevet byggeprojekt er nøglen til at kunne sammenligne byggetilbud.
Et godt beskrevet projekt indeholder således klare detaljer om arbejdsopgaver, byggeteknisk kvalitet og materialekvalitet og gør det nemmere at sammenligne og vælge mellem flere byggetilbud.Alle byggefirmaer giver dig på den måde tilbud på baggrund af det samme, detaljerede materiale.
Det gør, at du trygt kan udvælge det billigste og bedste tilbud af dem, du har modtaget på dit projekt. Et dårligt beskrevet projekt kan derimod medføre ekstraregninger og medføre, at det billigste tilbud ender med at blive det dyreste.
Er du tvivl om, hvordan du skal beskrive dit byggeprojekt, kan Klahn Arkitekt & Byggerådgivning altid hjælpe dig videre.
Klahn Arkitekt & Byggerådgivning har erfaring med gode byggefirmaer
Klah Arkitekt & Byggerådgivning arbejder sammen med mange dygtige og erfarne byggefirmaer, som vi kan anbefale og har arbejdet sammen med i mange år. Vi ved, at et dårligt byggefirma kan ødelægge selv det bedste byggeprojekt, uanset hvor godt byggematerialet er.
Vores allerstørste ønske ved ethvert byggeprojekt er, at projektet bliver afsluttet ordentligt, så du som bygherre bliver tilfreds med det færdige resultat. Derfor er det vigtigt for os kun at arbejde sammen med de byggefirmaer, som vi selv har gode erfaringer med.
Bliv kontaktet
Udfyld nedenstående formular og vi kontakter dig snarest muligt eller senest inden for 24 timer