Byggefejl og Byggesjusk

Der er ikke brugt godkendt rørkrave til lufttætning i forbindelse med gennemføring af runde rør. I dette tilfælde er der brugt det tape, der lige tilfældigvis var i nærheden. Og det var ikke det godkendte dampspærretape.

Undertaget er ikke ført 50 mm op af vindskede iht. producentens anvisninger. Herved kan der løbe vand ned bag undertaget, med chance for råd og svamp i det underliggende træ.

Her han man prøvet at tætne et undertag mod vindskede med en elastisk fuge. Dette er ikke i orden, da fugen måske kun holder i 10 år, og undertaget i 30 år. Dette skal passe sammen.

Her er der ikke brugt godkendt manchet til rørgennemføring. Manchetter til gennemføringer kan købes i alle størrelser, og er nemme at montere. Men det er tit vi ser disse ikke bliver brugt. Der skal ligeledes være en fast baggrund som f.eks. en plade, at trykke manchetten/tapen op i mod.

En rørgennemføring uden brug af manchet samt fast bagland. Endvidere manglende tætning mod væg med elastisk fuge. Tætningen med elastisk fuge er svær at udføre, da der allerede er sat loftforskalling op.

Et problem vi ofte støder på er, manglende ventilation ved tagfoden. Enten mangler den helt, eller også er den ikke tilstrækkelig. Effektiv ventilation i et tagrum, giver et godt fugtteknisk indeklima, hvor evt. mindre indtrængen af fugt kan ventileres bort.

Denne trælægte skal danne underlag for fastgørelse af en metalsålbænk, under et vindue. Men da facaden ikke er beskyttet mod regn, er den samt øvrige bagvedliggende konstruktioner blevet våd.

Så har vi set det med i vores karriere. Dampspærretætning med PUR skum. PUR skum bliver normalt brugt til, at tætne åbninger hvor det sprøjtes ind og ekspanderer. Når man montere en dampspærre, skal man altid nøje følge producentens monteringsvejledning. Og vi har endnu ikke set en producent, der anviser tætning med PUR skum. P

Ærgerligt at komme ud på et byggetilsyn og se, at en Eternit facadeplade ikke er ordentligt fastgjort. Specielt når det har regnet hele dagen.

I forbindelse med opførelse af en tilbygning var en bærende stålbjælke meget flot inddækket med spånplader. Men enhver inden for byggebranchen ved, at en bærende konstruktion selvfølgelig skal brandbeskyttes med f.eks. gips eller brandplader. Utroligt hvad vi engang imellem oplever uacceptable byggefejl.

Her ses en tvivlsom rørgennemføring af murpap ved sokkel på ydervæg. Den er ikke tætnet ordentligt, og ved et byggetilsyn vil vi kræve, at entreprenøren redegør for dette.

Det er meget almindeligt i dag, at man fører ledninger på bagsiden af bagmuren således, at de føres indefra og ud gennem bagvæggen. Men da man selvfølgelig ikke vil havde fugtigt luft ind i hulmuren er det vigtigt, at hullerne lukkes således, at de er 100 procent lufttætte. Dette gøres normalt med en egnet elastisk fugemasse.

Et af de steder som er mest komplekse med gennemføringer i terrændækket (gulvet), er ved teknikrummet. Der skal stort set alle husets rørinstallationer føres op, som bla. vand og varme. Det er derfor vigtigt, at der omhyggeligt bliver radonsikret omkring disse rør. Dette er der ikke blevet på billedet her.

Her ses varmerør tilsluttet Shunt. En shunt blander det varme vand med det afkølede returvand fra gulvvarmeslangerne, inden det sendes ud i gulvvarmestystemets rør. Som det ses på billedet her, var der ikke tilstrækkelig med rørisolering, til det sidste stykke rør.

Her ses et snublebræt/ledning på fortovet. Umiddelbart ser det jo meget tilforladeligt ud-, men der er det ikke,- hvis der først opstår en ulykke. Klahn Arkitekt og Byggerådgivning er bekendt med en situation, hvor en løber snublede i mørke ved en lignende forhindring og smadrede sine tænder. Det blev dyrt for bygherre, der som udgangspunkt er ansvarlig for sikkerheden på sit fortov.

Her ses en dårlig udført vinduesfuge (dog ikke færdig), hvor håndværkeren har svært ved, at vælge hvorledes den skal udføres. Der er som udgangspunkt 3 slags fugetyper, man kan bruge ved udvendige vinduer og døre. Der er en kalkfuge, fugebånd og elastisk fuge. Alle skal udføres med stor omhyggelighed og præcision for, at virke optimalt mod vejrlig.

Et større typehusfirma havde ikke lige fortalt bygherre, at man placerede en svalehals udluftning midt ude på hans græsplæne. Dette var byggeherre sjovt nok ikke tilfreds med, som typehusfirmaet heldigvis godt kunne forstå, og flyttede den igen.

På billedet her ses 2 ventilationsrør som er lagt oven på hinanden således, at de rører ved hinanden. Da det ene er indblæsning (kold luft) og det andet er udblæsning (varm luft) har det i denne byggesag medført en del kondens. Kondens opstår, når varm, fugtig luft rammer kolde overflader.

En vindue og dørfuge skal, som udgangspunkt, være mellem 8 og 11 mm bred hele vejen rundt. I dette tilfælde er den alt for lille og fugebredden var uens hele vejen rundt. En korrekt fuge kræver en faguddannet fugemand. Vi ser desværre ofte ved mindre byggearbejder, at det ikke er uddannede fugefolk. En korrekt fugeopbygning er afhængig af korrekt dybde, bredde, profil, elasticitet, vedhæftning m.m.

I forbindelse med udførelse af et annex er fundamentet blevet udført for bredt i forhold til bygningens bredde. Normalt er det ikke noget der giver problemer, men her hvor facaderne skulle beklædes med udvendig isolering, der skulle føres direkte 300 mm under terræn uden sokkelfremspring.

Der skal ikke en særlig stor taghældning til, før regnvand kan løbe ud i tagrenden. Men hvis der ligger sne/is på taget, så vil det blive liggende, hvilket kan blive fatalt for taget. Der kan nemlig samle sig store mænger is og sne på taget over tid, som kan blive rigtig tungt således, at taget begynder at bule nedad, som yderligere forhindrer tilstrækkeligt med fald mod tagrenden. I grelle tilfælde kan taget falde sammen.

I forbindelse med renoveringen af et sommerhus, er der helt korrekt brugt safebokse i forbindelse med halogen i lofter. Men ledningens gennembrydning i safeboksen er ikke udført korrekt med en kabekrave, som limes på safebosken og den har derfor ingen damptæt funktion

Dampspærren er ikke udført med tætte tapede samlinger, og derved har dampspærren slet ingen funktion. Iht. SBI skal samlinger selvfølgelig være tætte. Ligeledes skal der være et fast bagland med mindre, at dampspærretapen er godkendt til, at det kan undlades.

Som man kan se på billedet, er der fordybninger i undertaget, og vand vil derved ikke blive ledt ud i tagrenden. Derimod kan man risikere, at der vil samle sig vand i fordybningerne, hvilket undertaget ikke er beregnet til.

Meget ofte ser vi, at tømrerne kan have svært ved at udføre tagets tagfod uden, at blokere for den nederste taglægtes spalte mellem undertaget og lægten. Spalten skal være 25 mm høj således, at evt. vand/fygesne på undertaget kan løbe direkte ned i tagrenden. Ligeledes er spalten også med til at sikre en god ventilation af tagbelægningen.

Desværre ikke sjældent oplever vi, at en lav installationsvæg bag et væghængte WC ikke er udført lige/ retvinklet. Som man kan se på billedet, så har håndværkeren blot valgt, at ignorer skævheden og lægge fliser og sokkelklinker på trods af, at det er tydeligt, at gulvfliser og fronten på den skæve væg ikke flugter.

I forbindelse med en afleveringsforretning, hvor en anlægsgartner havde udført en ny flisebelægning, kunne det konstateres, at fugerne ikke var ordentlig udfyldt med fugesand, men i stedet brugt strandsand.

Flere gange har vi oplevet, i forbindelse med renoveringer af tagkonstruktioner med ny dampspærre, at den blot ligger og svæver over gulvet i skunkrummet, og altså derved ikke er tætnet til ydervæggene. Utroligt, at et byggefirma vil være bekendt at aflevere et stykke arbejde med så alvorlig en fejl. Dog lige så utroligt, hvis en håndværker ikke ved, at dampspærren skal gøres tæt til ydervæggen.

Forkert placeret limankre (båndstrammer til fastgørelse af tag) nedstøbt i sokkel. Alle limankre var placeret for langt tilbage hvorved, der skulle nedstøbes nye limankre med ny placering jvf. ingeniørhenvisninger.

Viste billede er afslutning på udvendig kælderisolering i toppen af drænplade, også kaldet vandnæse. Den er her samlet med klæbning som ikke vedhæfter ordentligt. Da samlingen bliver skjult under terrænet, er det meget vigtigt, at den er 100 procent tæt.

Bagfald betyder at gulvet har et fald væk fra gulvristen, og at vandet ikke løber den rigtige vej. Det er altid meget vigtigt at kontrollere, om der er korrekt fald på gulvet mod afløb på et badeværelse.

Her ses en sålbænk af skiffer eternit under et vindue. I visse tilfælde kan man blive nødt til, at lægge 2 sålbænke i forlængelse af hinanden. Her er samlingen korrekt tætnet med en gummifuge. Men se lige udførelsen.

På billedet kan man se hvorledes, et gulvafløb ikke er blevet afdækket eller rengjort efter et terrændæk er blevet støbt. Dette har medført at afløbet er blevet smurt ind i beton, som næsten er umuligt at få af igen.

Her ses en sokkel med Leca Termblokke. En Leca Termblok er en sandwichblok, der kombinerer Leca beton med polystyrenisolering i midten. Man kan købe Leca Termblokke tilpasset hjørnesamlinger. Men somme tider er der nogle håndværkere der ikke køber disse, og selv lægger polystyren ned. Dette kan give nogle uheldige tilpasningsproblemer, hvor der opstår kuldebroer.

Et tvivlsomt vindtrækbånd til fastgørelse af tag. Da et vindtrækbåndet skal kunne optage lodrette vindkræfter (vindsug der trækker taget opad), skal det være 100 procent opstrammet. Det er det ikke her på billedet, hvor det bøjer, hvilket kan give helt op til 10 mm frigang ved træk. Herved er taget ikke tilstrækkeligt fastgjort til fundamentet.

Organiske byggematerialer skal altid afdækkes ved arbejdets ophør. Vi ser desværre til tider at dette ikke sker, og nogle gange er det hele bygningskonstruktioner som åbne tage og vægge, der ikke bliver afdækket ordentligt. I Danmark er der snart ikke forskel på vinter og sommer, hvad angår vigtigheden af, at afdække byggeriet ordentligt mod vejrlig.

At en entreprenør ville være bekendt at aflevere et sådanne stykke arbejde, er os ubegribeligt. Det er en udskæring i en tagrende til et tagnedløb. Som man kan se på billedet, ser det ud som om, det er klippet ud med en hønsesaks. Problemet med sådan et hul er, at hullet er udskåret med flosset og skarpe kanter, og ikke iht. producentens vejledning. Således er der chance for, at man kan skære sin hånd op, hvis man f.eks. skal rense blade i tagrende.

Her mangler der en ventilationsstuds i undertaget. Hullet til studsen var skåret for stort i undertaget hvorved, studsen var faldet igennem. Når der ikke er lagt tag på, er det meget vigtigt, at sådan et hul lukkes hurtigst muligt ved evt. regn.

Et sårbart hjørne ved vinduesfals. Specielt når det er et rulleskifte (stenene står på højkant) hvorved, stenen kun er fastgjort på 2 sider.

Ved et misfarvet murværk, eller murværk med farveforskelle, kan årsagen nogle gange være meget svær at finde årsagen til. Den kan f.eks. være under selve udførelsen, murstenens/mørtlens beskaffenhed, slutbehandling og meget mere. Det kan som regel give en god diskussion med byggelederen.

Når huset ikke er tilstrækkeligt overdækket mod vejrlig, kan der lægge sig en masse vand på terrændækket. Herved kan gasbetonvæggene suge vand op med afskalling til følge.

På billedet ses et vindtrækbånd som var blevet placeret for langt inde i væggen, og ført under bagvæggen. Det skulle selvfølgelig placeres og føres ned i fundamentet på ydersiden af væggen. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvad der vil ske med væggen, hvis vindtrækbåndet bliver belastet og bliver trukket op ad. En kvast væg.

Gennembrydning af et undertag som er tætnet med purskum. Purskum kan bruges til meget. Lige som Gaffatape (som bl.a. at tætne dampspærre med!)

Hvis ikke lige teglstenene passer over et tagvindue, lægger man da bare lige et stykke træ nedenunder, - og vupti, så passer det. Men ser man taget lidt på afstand, ser man til tider nogle tagsten der løfter sig. Dette er ikke inden for tolerancerne.

Når man monterer et nyt gipsloft på et eksisterende profil bræddeloft, er det altid godt, at tjekke om der ligger en dampspærre bag ved. Denne dampspærre blev ihvertfald gennemhullet som en si.

Når man opstrammer vindtrækbånd, skal man huske dem alle. Vi ser i sjældne tilfælde, at der er nogle der mangler at blive opstrammet. Det er en meget vigtigt funktion, for når der først er lagt tag på huset, er vindtrækbåndene allerede i funktion, og samlet set udgør de det statiske system. Kæden er jo ikke stærkere end det svageste led.

Dette vindtrækbånd var ikke strammet op, og havde derved ingen funktion.

Dette vindtræksbånd er monteret på undersiden af spærene var ikke strammet op, og havde derved ingen funktion. Utroligt, at man på et tilsyn kan se sådan et vindtrækbånd, bare hænge slasket og løst.

På billede ses et budstykke på en dør, som ikke var tilstrækkelig understøttet, og bukkede når man trådte på det. Ved montering af døre er det vigtigt, at bundkarmen understøttes med punktvis fugtfast opklodsning, der understøtter i hele bundkarmens bredde

Dette hjørne på en vindueslysning er ikke helt i vinkel. Og den er rigtigt meget ude af vinkel, når man kan se det med det blotte øje.

Det ser nu bedst ud, når målerskabet er centreret midt i murhullet således, at fugerne bliver lige brede hele vejen rundt.

Her er en typisk entreprisekonflikt. En ny tilbygning var udbudt som en hovedentreprise. Dog med undtagelse af elentreprisen, som var en særskilt entreprise. Da så hovedentreprenøren havde været oppe på loftet og omlægge ventilationsrør, og elinstallatøren lagt nye elledninger, så isoleringen ud som på billedet. MEN hvem af dem skulle nu lægge det ordentligt på plads igen, - og hvem havde skylden.

Til tider kan det være svært at styre indblæsningen af løst granulat i et koldt tagrum. Som det kan ses på billedet her, er den tilsigtede isoleringstykkelse ikke opnået hvorved, at den ikke dækker ventilationsrør med den foreskrevne tykkelse. Dette kan medfører kondens på overfladen af rørene.

Smukt er det ikke..........

Sådan kan det se ud, når en maler har malet en facade. Man kan spørge sig selv, om det ikke havde været nemmere at afdække først, end efterfølgende at rengør overmalede overflader.

Se tekst "Manglende afdækning 1 ud af 3"

Se tekst "Manglende afdækning 1 ud af 3"

Manglende afslutning under dør ved en udvendig facadeisolering. Den skjuler sig godt, hvis man ikke bukker sig ned og kikker efter. Fejlen blev opdaget på en afleveringsforretning.

Enten er hullet skåret for stort, - ventilationsstudsen ikke centreret ordentligt, - eller fastgjort tilstrækkeligt.

Denne ledning er ført igennem en gasbetonvæg i ydermuren. Gennemføringen skal selvfølgelig være lufttæt hvorved, den er prøvet tætnet med en elastisk fuge. Dette plejer også at være en god løsning, Men denne tætning ser ikke helt tæt ud.

Her ses et billede af et undertag. Et undertag er et ekstra tag neden under den udvendige tagbelægning, som skal lede evt. indtrængen af vand ned i tagrenden. Dette kræver, at undertaget er stramt og med fald mod tagrenden. På billedet skal vandet løbe fra venstre mod højre. Men kan det det?

At komme på byggetilsyn i regnvejr, hvor der ikke var håndværkere på pladsen og se, at der er helt åbent i facaden ved tagfoden ind til tagrummet, var ikke rart. Da det samtidig også var slagregn da det blæste, var indtrængen af vand ekstra stor.

Her ses en hjørnesamling i en sokkel med Lecatermblokke. Billedet taler for sig selv.

Man skal huske på, at der skal være et let fald væk fra bygningen i terrænnet således, at regnvand kan løbe væk fra huset/soklen.

Her ses nogle VVS rør til en håndvask, som ikke er placeret helt hensigtsmæssigt.

Alt træ kan bruges. Også som afstandsliste bag en let udvendig facadebeklædning. For den ser man jo ikke!

Om mureren var ved at løbe tør for mørtel vides ikke. Men nærig var han med den. Når man opmurer en teglstensvæg, skal den være med tætte og fyldte fuger således, at muren for den tilsigtede styrke. Ikke som vist her med revner og manglende mørtel.

Her er afstanden for lille mellem teglstenene og tagvinduet, iht. producentens vejledning.

På billedet ses en blød inddækning i bunden af et tagvindue. Inddækningen skal sikre, at regnvand og sne ikke trænger ind i vindueskonstruktionen. Men inddækningen "svæver", og er ikke lagt tæt nok på tagstenene. Grunden hertil skyldtes, at teglstenene under tagvinduet ,har for stor afstand fra tagvinduets underkant.

Der er ikke altid elastisk fugemasse hæfter ordentligt. Her ses en fugtsikring af en sokkel med membran, som føres op ad og fastgøres til bagvæggen samt samlinger tætnes med elastisk fugemasse.

Vådt isolering under en dør. Er isolering gennemvådt er der kun en vej, og der er, at udskifte det. Vådt isolering kan ikke på samme måde som andre materialer udtørre. Så frem det kun er overfladen der er våd, kan der dog være mulighed for, at det kan tørre ved påføring af varme og ventilation. Som hovedregel må intet fugt lukkes inde i en konstruktion.

Endnu et tagrum, hvor der ikke er tilstrækkeligt med ventilation ved tagfoden. Det er ikke sjældent at vi ser, at der ikke er styr på dette. Og dette gælder også de store typehus firmaer. Dog er vores erfaring, at typehus firmaerne nu er ved at få styr på det, efter vi (måske også andre) har gjort opmærksom på dette.

2 dørblade i et vinduesparti flugter ikke. I dette tilfælde var det ikke muligt, at justere sig ud af det.

Ufattelig stor fejl i en dampspærre i et skunkrum, som ikke var registreret i en tilstandsrapport. Blot ved at åbne skunklemmen ind til skunkrummet kunne man tydeligt se, at dampspærren var udført helt forkert. Den nye dampspærre fra tagkonstruktionen hængte blot over gulvet i skunkrummet.

En kunde havde købt et ældre hus, som de faldt for pga. en ny charmerende tilbygning. Tilbygningen var desværre udført med så mange fejl og mangler, at tilbygningen måtte rives ned og opføres igen. På tilbygningens byggetegninger var der vist, at terrændækket var bygget af beton. Men ved en destruktiv undersøgelse i terrændækket, kunne vi chokerende konstatere, at det var en let trækonstruktion med et bagvedliggende uventileret hulrum. Ligeledes var dampspærren også placeret på den forkerte side af isoleringen dvs. på den kolde side.

Direkte åbning ind til murværkets isolering, som man kan se på billederne. Der skal selvfølgelig udføres en elastisk fuge med bagfugebånd, som lukker spalten. En elastisk fuge har den egenskab, at de to forskellige konstruktioner kan ”arbejde” uafhængigt af hinanden ved temperatur påvirkninger uden, at fugen tager skade. Og bagfugebåndet gør, at den elastiske fuge bliver tyndest på midten, og derved får optimal elasticitet.

På billedet kan man se, hvordan en sålbænk af zink er sammenbygget helt forkert mod murværket i enderne. Afstanden mellem sålbænken og murværket er alt for lille til, at der kan udføres en korrekt gummifuge. Sammenbygningen skal udføres således, at der en afstand mellem sålbænk og murværk på 8 – 12 mm, ilagt en gummifuge med bagfugebånd. Vi oplever desværre alt for ofte, at mange sålbænke bliver udført forkert pga., at der er brugt billigere løsninger, som er hurtigere at udføre. Løsninger som slet ikke er anvist i Alment Teknisk Fælleseje.

Forkert tilslutning af zinksålbænk til murværk på en 5 etagers nyopførte etageejendom, som vist på billedet til venstre. Det der var mest overraskende ved konstatering af denne fejl var, at det var samtlige sålbænke på facaden i 5 etagers højde, der var udført forkert. På etageejendomme hvor det kan være omkosteligt, at reparere og vedligeholde facaden pga. tilgængeligheden, skal der vælges sikre og gennemprøvet løsninger, som har en lang levetid og minimal vedligeholdelse. Klahn Arkitekt & Byggerådgivning fik entreprenøren til, at udføre en bedre løsning på samtlige sålbænke, som man kan se på billedet til højre.